Strædet imellem Calabrien og Sicilien er 3-16 km bredt og 36 km langt. Det er præget af stærke strømme, skiftende tidevand og hvirvler. Det er et yderst farligt vand at krydse. Til tider er jeg bange. I den her situation er jeg måske lidt bange, men jeg er også kold over for hvad man siger.
Vi skal igennem.
Fuck hvad man siger.
Havet er blåt som dit øje. Det skinner. Min yndlingsfarve er glitter. Ikke blå. Transparent.
Horisonten er en linje.
Jeg kan ikke se bunden, det er for dybt. Men den er under mig.
Heldigvis. Endnu.
En rute er ligesom en linje. Jeg elsker bare at blive ført af sted uden at vide, hvor vi ender.
The strait in between Calabria and Sicily is 3-6 km wide and 36 km long. It is known for it’s strong currents, shifting tides and vortices. It is an highly dangerous sea to cross. At some points I am scared. In this situation I might be a little frightened, but I am also feel indifferent towards what people say.
We are going through.
Fuck what they say.
The sea is blue, just like your eyes. It’s shiny. My favourite colour is glitter. Not blue. Transparent.
The horizon is a line.
I can't see the bottom of the ocean. It’s too deep. But it is below me.
Luckily. Still.
A route is like a line. I love to get carried away, without knowing where we might end.d.
// juni 2016