NIELS MUNK PLUM
den nat mine mandler hæver
svedlugt og antiperspirant
forvandler natten til (indsæt selv et passende billede)
lagenerne bliver våde
fugt træder til dér
hvor der er tørt
alting ændrer sig i mørket
alting ændrer sig i lyset
driver ned af væggene
kondens og bjergkilder
knuste diamanter
nye nuancer af fugt træder til
savl på puden
damp bliver til cumuli
rummet fyldes op
svælger i lyset
der bliver brudt
der danser på hvælvingen
vi = nordlys
anstrengt vejrtrækning
gisper
nej, hiver
efter vejr og himmel
som havde vi det i snor
tøjlet i breddegrader og systemer
trækker i vejret
trækker i himlen
i luften
i oceanet
i stjerner
fanget i det vakuum
og stjerner der før funklede
er svedperlerne der driver ned
lagenet er oceanet og nattehimlen
der fanger
vi = axis mundi
vi = vendekredsene
tæt på ækvator
hvis vi bliver nødt til at forholde os til verden
(ignorer dét at verden findes)
undrer sig over
hvor mange steder vi kan være samtidigt
uden at deles op
tid versus sted versus jeg
forskellige facader blænder og sprænger forståelse
i natten
alting ændrer sig i natten
min bror åbner vinduet om morgenen
slipper natten ud
den nat mine mandler hæver
//2014